Unidrain

Et komplet Unidrain system består af kun fire dele, og har fire åbenlyse fordele:

Fire dele:

Afløbsarmatur.

Rustfrit stål med en eller flere vægflanger. Modeltype vælges alt efter den ønskede placering mod én eller flere vægge.

Udløbshus.

Sprøjtestøbt plast (PP) med eller uden vandlås. Fås i flere udløbsdimensioner med lodret/ vandret udløb og med/ uden sideindløb og sideudløb.

ClassicLine eller HighLine ramme i børstet rustfrit stål.

ClassicLine ramme: højde 8, 10, 12 mm.
HighLine massiv ramme: højde 10, 12, 15, 25 mm.
Rammetypen bestemmes af gulvarmaturets længde og flisens tykkelse.

ClassicLine rist eller HighLine panel.

ClassicLine rist: børstet rustfrit stål - fem design.
HighLine panel: Panel, Cassette eller Custom version.
Længde vælges efter gulvarmatur- og rammelængde.

Et praktisk tilbehør er en trævlesi i børstet rustfrit stål. Den modvirker at vandlåsen tilstopper.


Fire fordele:

Vandtæt forbindelse.

Unidrains lodrette flange danner en vådrumssikret vandtæt forbindelse mod væg. Det øger sikkerheden i hele konstruktionen. Risikoen for vandskader bliver mindsket i væsentlig grad.

Nye muligheder i bad.

Unidrain kombinerer knivskarpt design med moderne funktionalitet. Det giver mulighed for at bygge luftige åbne baderum med afløb mod væg og at anvende større fliser. Man undgår helt at tilskære fliserne omkring afløbet.

Højeste byggekvalitet.

Med Unidrain skal der blot etableres énsidigt fald. Systemets enkelhed modvirker fejlplaceringer ved monteringen og gør det problemfrit at tilpasse kabler til gulvvarme. Enkelheden gi’r fordele både ved renoveringsprojekter og i nybyggeri.

Fordele hele vejen rundt.

Unidrain er en fordel for arkitekter og entreprenører der projekterer byggerier, installatører
der let kan montere afløbet og forbrugere, der ønsker et bad med formfuldendt dansk design.

Unidrain

www.unidrain.dk

Baggrund

Som de første i verden udviklede unidrain® i 2003 et linjeafløb til placering mod væggen og gjorde dermed op med den firkantede rist midt i gulvet. Siden opstarten har arkitekter, fagfolk og andre med sans for indretning og design været begejstret for unidrain®s enkle og smukke design.
Idéen bag unidrain® er enkel. Gulvafløbet flyttes ind til væggen i en vandtæt tilslutning – og det er heri kunsten består. Igennem flere års arbejde med renovering af baderum stødte designer Claus Dyre igen og igen på samme problematik: at skulle skære et smukt flisegulv i stykker for at få plads til gulvafløbet. I samarbejde med Statens byggeforskningsinstitut (SBi) designede han et aflangt gulvafløb med fald i én retning, der elegant kunne placeres væk fra brusenichens trædeflade. Samtidig udviklede han en integreret vægflange der skulle sikre en fuldstændig tæt montering.
Med sit patenterede system – med en eller flere lodrette vægflanger, der fungerer som inddækning – har unidrain® løst problemerne med at lave vandtætte løsninger til badeværelset, som traditionelt er byggeriets næststørste skadesområde.
Det unikke system er på få år blevet byggebranchens foretrukne gulvafløbssystem, og der findes i dag mere end 600.000 installationer. unidrain® er i dag blevet et begreb for moderne gulvafløb placeret mod væg. Med vores løbende udvikling af både byggeteknik og design, er det vores ambition fortsat at være byggebranchens foretrukne gulvafløbssystem.
unidrain® kan anvendes i alle typer byggeri med fliser. I renovering, i nybyggeri, til privat og offentligt byggeri. unidrain® er udviklet af danske arkitekter i tæt samarbejde med eksperter i vådrumsteknik og har alle relevante godkendelser både lokalt og internationalt.
unidrain® har modtaget flere internationalt anerkendte designpriser som iF product design award og Den Danske Designpris 2010/11 for serien HighLine.

Tilmeld nyhedsmail

ÅBNINGSTIDER:

  LAGER VÆRKSTED
Mandag-torsdag          7:30-16:30         7:30-16:00
Fredag 7:30-16:00 7:30-14:30
Lørdag 9:00-12:00 Lukket

VAGTTELEFON:

Lørdage, søndage og helligdage holder vi lukket, men du kan altid træffe os på vagttelefon:

Tlf: 20 60 93 00